Hvad handler projektet om og hvem er målgruppen?
IDEERNE til prototyperne, du kan finde på denne hjemmeside, er udviklet i forbindelse med projektet Kønsbevidst pædagogik inden for undervisning i digital dannelse og teknologiforståelse. Der er tale om et projekt, som er er en del af en større satsning fra VILLUM FONDENS side på at understøtte og udvikle kønsinkluderende pædagogik og didaktik inden for undervisning i STEM fagene i folkeskolen.
To projekter skal gøre os klogere på kønsbevidst undervisning
Det overordnede formål med projektet har været udvikle viden og redskaber, der kan fremme en kønsinkluderende bevidsthed og pædagogisk praksis i digital teknologiundervisning i grundskolen.
Projektet har haft to delformål.
Det ene delformål har været at frembringe ny viden. Dels om, hvordan køn påvirker elevernes interesse- og motivationsmønstre, når det gælder digital teknologi og dels om, hvilken betydning elevernes møde med den digitale kultur i skolen har for elevernes, og her særligt pigernes, deltagelsesmuligheder.
Du kan læse mere om resultaterne fra denne del af projektet i rapporten Kønsbevidst pædagogik inden for undervisning i digital dannelse og teknologiforståelse, delrapport 1. (Frederiksen et al., 2024). link her.
Det andet delformål med projektet har netop været at udvikle konkrete didaktiske redskaber og materialer, der kan støtte lærerne i en kønsinkluderende praksis.
Målgruppen er lærere og andre, der arbejder med teknologiforståelse i folkeskolen.
Denne del af projektet er lavet i et udviklingssamarbejde med lærere og andre maker-space’aktører’ i Aalborg og Gentofte Kommune.
Prototyperne, du finder på denne hjemmeside, er resultatet af dette samarbejde.
Hvorfor er projektet vigtigt?
Vi lever i et digitaliseret samfund, der er i stadig hastigere udvikling. Og der er fra mange sider et stort fokus på, at eleverne i grundskolen skal klædes godt på ikke bare til at kunne bruge nye digitale teknologier, men også til at kunne forholde sig kritisk og reflekteret til teknologiens funktioner og betydning for mennesker.
Der laves mange tiltag for at styrke elevernes digitale kompetencer og dannelse. Det tre årrige teknologiforståelsesforsøg i follkeskolen, der blev gennemført fra 2019-22, er et eksempel. Et andet er etableringen af de mange makerspaces på landets skoler.
Mange piger mangler selvtillid når det gælder teknologi
En bekymring er dog, når det gælder undervisning i digital teknologiforståelse i folkeskolen, at der (stadig) er en række kønsskævheder og udfordringer på området.
Bl.a. viser undersøgelser, at piger ofte mangler selvtillid og tro på egne evner, når det gælder teknologiske fag og discipliner. Selv om piger ofte klarer sig bedre end drenge , når de testes i udskolingen, ligger deres tro på egne evner, når det gælder teknologiske aktiviteter, i bund. (fx ICILS, 2019; DEA, 2021; Frederiksen, 2020)
Og der sker tilsyneladende et fald i pigers interesse i teknologi, jo længere i skoleforløbet, de kommer. I indskolingen er der nemlig ikke væsentlig forskel på pigers interesse for at arbejde med teknologi.
Kønsstereotyper på spil
En årsag til pigernes manglende tiltro til egne teknologiske evner kan være, at piger (og drenge) tidligt i deres liv mødes kønsstereotypt, og at børnene selv udvikler kønsstereotype opfattelser af, hvad der er henholdsvis pige- og drenge-aktiviteter. Det er fx velkendt, at det især er drenge, der i stort omfang er optaget af computerspil.
Men det tyder også på, at børnenes møde med den digitale kultur i skolen i sig selv kan være med til at skabe og fastholde kønsskævheder. Det kan handle om, at piger og drenge mødes på kønsstereotype måder, der bl.a. er med til at præge deres selvopfattelse som henholdsvis ’tekniske’ eller ’ikke tekniske’ (Frederiksen, 2020). Men det kan også handle om, at skolen ikke over tid formår at rammesætte teknologiundervisningen, så pigernes interesse fastholdes.
Projektet her skal ses i det lys. Det kalder nemlig på behovet for at udvikle viden og redskaber, der kan fremme lærernes bevidsthed om kønsskævheder på området, og det kalder ikke mindst på behovet for at udvikle viden og redskaber, der i praksis kan understøtte lærerne i at tilrettelægge en digital teknologiundervisning, der bryder kønsskævhederne, er kønsinkluderende – og som i sidste ende kan være med til i højere grad at fastholde også pigers interesse i digital teknologi.
Hvis du har lyst til at læse mere om baggrunden for projektet, henvises til referencerne samt delrapport 1, der afrapporterer dette projekts første del (Frederiksen et al., 2024).
Referencer:
Bundsgaard, J., Bindslev, S., Caeli, E.N., Pettersson, M & Rusmann, A. (2018). Danske elevers teknologiforståelse. Resultater fra ICILS undersøgelsen 2018. Aarhus Universitetsforlag.
DEA (2021) dea.nu/i-farver/publikationer/stereotyper-spaender-ben- for-tekniske-piger/
Frederiksen, P.S., Kaup C.F., Kristensen, L.F.R., & Nielsen, T.M. (2024). Kønsbevidst pædagogik inden for undervisning i digital dannelse og teknologiforståelse, delrapport 1. Professionshøjskolen UCN.
Frederiksen, P.S. (2020). Køn og teknologiforståelse i folkeskolen i Tidsskrift for Studier i Læreruddannelse og Profession Årg. 5 Nr. 2.