Hvordan forstås digital digital dannelse og teknologiforståelse?
Den teknologiforståelse, projektet bygger på, er den skandinaviske tilgang.
Teknologiforståelse i en skandinavisk kontekst omfavner både computeraspekter, designaspekter og samfundsaspekter.
Målet er at engagere eleverne kreativt i teknologi-udvikling, i at forstå teknologiens rolle i samfundet og i kritisk at reflektere over teknologiens betydning i deres eget liv. Dannelsesaspektet står altså stærkt i denne tilgang til teknologiforståelse.
Digital dannelse kan defineres som en overordnet kulturel kompetence, der sigter på at udvikle elevernes identitet, evne til refleksion samt forståelse af sig selv og andre i en digital kontekst (fx Erstad et al., 2016; Gran, 2018).
Tilbage i 2019-2021 blev Teknologiforståelse afprøvet som forsøgsfag i den danske folkeskole. Både som selvstændigt fag og integreret i fag.
Teknologiforståelse som forsøgsfag bestod af fire kompetenceområder:
- Digital myndiggørelse
- Digital design og designprocesser
- Computationel tankegang
- Teknologisk handleevne
Dette projekt læner sig op ad denne forståelse af teknologiforståelse. Alle fire kompetenceområder optræder således som ‘læringsmål’ i undervisningsforløbene. I udviklingen af forløbene er der dog lagt særligt vægt på kompetenceområderne computationel tankegang og teknologisk handleevne. Det skyldes en antagelse om, at det særligt er på disse områder, der kan være grund til at være opmærksom på og styrke især pigers teknologikompetencer.
Computationel tankegang
En væsentlig forudsætning for at blive ‘digitalt dannet’ er, at eleverne besidder computationelle kompetencer. Det inkluderer indsigt i, hvordan computere fungerer, og hvordan de kan bruges fagligt og erkendelsesmæssigt. De må tilegne sig computationelle metoder, herunder computationel tankegang.
I praksis indebærer computationel tænkning at identificere et problem, opdele det i mindre dele, baseret på kendte mønstre, og derefter sammensætte det til en helhed ved hjælp af programmering eller kodning. Denne proces danner grundlaget for automatisering af processer og udgør det fundamentale princip for CT (Fibiger, 2021).
Computationel tænkning er dog ikke blot ensbetydende med programmeringskompetence; det repræsenterer derimod både en tænkemåde og en praksis (Denning & Tedre, 2019).
Teknologisk handleevne
Teknologisk handleevne som kompetenceområde handler om at beherske sprog og værktøjer med henblik på at kunne formidle computationelle tanker igennem digitale artefakter (Kaup, 2021). Det indbefatter evnen til at mestre computersystemer, at kunne navigere i forskellige digitale artefakter, programmere, løse tekniske udfordringer og træffe informerede beslutninger ved valg af værktøj til specifikke opgaver.
I projektets prototyper er der som en vigtig del af den teknologiske handleevne lagt særligt vægt på at styrke elevernes programmeringskompetence.
Programmering involverer principper for programmeringssprog samt teknikker til systematisk konstruktion og analyse af programmer.
Programmeringskompetencer
I Teknologiforståelse som forsøgsfag i den danske folkeskole sigtes der mod følgende trinmål for programmeringskompetencer (EMU u.å):
- I indskolingen skal eleverne kunne følge og rette simple blokbaserede programmeringssprog og have viden om basale konstruktioner i mindst ét blokbaseret programmeringssprog.
- På mellemtrinnet skal eleverne kunne beskrive, rette og konstruere programmer ved hjælp af blok-programmering. Eleverne skal ligeledes kunne foretage systematisk afprøvning og kunne fejlsøge i egne og andres programmer.
- I udskolingen skal eleverne kunne læse og forstå programmer skrevet i et tekstbaseret programmeringssprog. Eleverne skal igennem problemspecifikation kunne re-designe og konstruere programmer ved hjælp af tekstbaseret programmeringssprog. Eleverne skal ligeledes have metoder til at kunne analysere og forudsige tekstbaserede programmeringer.
Målene for programmeringskompetence i projektets prototyper matcher disse trin-mål.
Hvis du er interesseret, kan du i delrapport 2 læse mere om projektets teknologiforståelse, link.
Referencer:
Denning, P. J., & Tedre, M. (2019). Computational Thinking. Cambridge, MA: The Mit Press.
Erstad, Ola., Kumpulainen, Kristiina., Mäkitalo, Åsa., Schrøder, Kim. Christian., Pruulmann- Vengerfeldt, Pielle. & Jóhannsdóttir, Thuridur. (2016). Learning across contexts in the knowledge society. Rotterdam: Sense Publishers.
Frederiksen, P.S., Kaup C.F., Kristensen, L.F.R., & Nielsen, T.M. (2024). Kønsbevidst pædagogik inden for undervisning i digital dannelse og teknologiforståelse, delrapport 1. Professionshøjskolen UCN.
Gran, L. (2018). Digital dannelse: en overordnet interkulturell kompetanse: En systematisk litteraturgjennogang av dannelse i kunnskapssamfunnet. Norsk pedagogisk tidsskrift. 102. 214-246. 10.18261/issn.1504-2987-2018-03-03.
Musaues, L. H., Hansen, J. Ørbæk, & Nielsen, K. (2023). Computational thinking i matematik, naturfag og samfundsfag: – hvorfor, hvad og hvordan? MONA – Matematik- Og Naturfagsdidaktik, 23(1). Hentet fra tidsskrift.dk
Torres-Torres, Y.-D., Roman-Gonzalez, M., & Perez-Gonzalez, J.-C. (2020). Unplugged Teaching Activities to Promote Computational Thinking Skills in Primary and Adults From a Gender Perspective. IEEE-RITA, 15(3), 225–232.
Fibiger, J. (2021). Teknologiforståelser: Filtret ind og ud af teknologiens verden. Samfundslitteratur.