Enigma
Den teknologiske udvikling tog fart med opfindelsen af computeren. Fra at fylde et helt rum og foretage simple matematiske beregninger, er computeren nu krympet til miniaturestørrelse og har sneget sig ind i mobiltelefonen, bilen, armbånduret – ja endda høreapparater.
Men hvordan mon den første computer egentlig så ud? Og hvordan fandt man overhovedet på at lave en computer? Det er mærkeligt nok en historie, der har rødder tilbage til 2. Verdenskrig og et hold dygtige kryptografer og matematikere. Men det er også en fortælling om synet på kvinders evner, roller og egnede erhverv
Kort om forløbet
Dette forløb sætter fokus på kønnede forventninger til beskæftigelse inden for IT og teknologifag. Det sigter desuden på, at give eleverne en grundlæggende viden om computerteknologi og computerlogik.
Under 2. Verdenskrig blev en hemmelig kodebrydergruppe etableret i England. De skulle arbejde på at bryde den tyske hærs krypteringsmaskine, Enigma, der hver dag sendte krigsmeddelelser ud med radiosignalet. Enhver med en radiomodtager kunne opsnappe meddelelserne, men at gennemskue den tyske hærs anvendte krypteringsalfabet var en hel anden sag. Enigma blev anset for at være ubrydelig, i hvert fald for den menneskelige hjerne – men hvad, hvis man byggede en maskine? Det satte Alan Turing sig for, men det krævede nogle særligt krøllede hjerner. Han fik trykt en kryds & tværs opgave i The Newyork Times. Alle, der kunne løse den på under 10 minutter, kunne komme i betragtning til et spændende job. Men hvad nu hvis en kvinde løste den?
Med udgangspunkt i det historiske eksempel giver forløbet en indgang til både at arbejde med kønnede forventninger i forhold til erhverv og med computerens udvikling i et historisk-narrativt perspektiv.
Eleverne arbejder indledningsvis med kønsnormer blandt børn og leg historisk set og på deres egen skole aktuelt.
Sigtet er, at de får øje på, at der er forskellige forventninger og dermed forskellige muligheder for kønnene.
Herefter arbejdes der med logikken bag Enigma.
Undervejs iscenesættes bl.a. kryds & tværs opgaven fra New York Times (se ovenfor), men med den tvist, at pigerne afvises på grund af deres køn. Det giver anledning til nye diskussioner og refleksioner på klassen. Der vises løbende relevante klip/scener fra filmen, der skal medvirke til at rammesætte forløbets narrativ og stemning.
Forløbet afsluttes med et selvstændigt projektarbejde, hvor eleverne dykker ned i en selvvalgt problemstilling inden for køn og teknologi.
Til forløbet er der udarbejdet en elevhjemmeside, hvor forløbets kronologi udfoldes. De tilhørende opgaver, tekst, billeder og links ligger også tilgængelige der.
Materialer & links
Kryptering
Online ressource til kryptering
Enigma simulering
Download gratis Enigma-simulering